23948sdkhjf

NCC indfører engelsk miljøcertificering

NCC Property Development miljøcertificerer fem nye ejendomme efter klassificeringssystemet BREEAM. Målet er at certificere alle kommende projekter efter den engelske model.
NCC´s ambition er at skabe bygninger, som påvirker miljøet mindst muligt, og ved hjælp af BREEAM opnås en bred og komplet vurdering af bygningers samlede miljøpåvirkning:

- Det er planen, at vi skal anvende BREEAM i alle NCC Property Developments egne udviklingsprojekter. Med systemet skaber vi en bedre totaløkonomi i bygningens samlede levetid og bidrager samtidig til at mindske den klimapåvirkning, som byggeri og ejendomme skaber, siger Joachim Hallengren, nordisk chef for NCC Property Development.

BREEAM er oprindeligt et engelsk system, og NCC er aktuelt involveret i at udvikle en nordisk og dansk version sammen med Peab, Unibail, Rodamco, Redevco, Huge og Diligentia:

- Vi vil være førende inden for bygge- og ejendomsbrancen, når det gælder miljøansvar. Det miljøværktøj vi anvender i dag måler forskellige dele af bygningens miljøpåvirkning. Med BREEAM er der mulighed for at få et helhedssyn på miljøpåvirkningen, forklarer Joachim Hallengren.

Om BREEAM
BREEAM er et værktøj til at vurdere og klassificere bygningers totale miljøpåvirkning. Over 110.000 bygninger i verden er allerede klassificeret efter systemet, og cirka en halv million yderligere er undervejs.

Systemet blev udviklet i England i begyndelsen af 90´erne og er videreudviklet i en europæisk udgave, hvilket fremhæves som en af de vigtigste fordele. Derudover er det forholdsvis omkostningseffektivt at anvende og støtter op om hele byggeprocessen.

I den engelske udgave er der aktuelt 10 kategorier. Kategorierne indeholder en række kriterier for bæredygtighed, som man kan få point for, hvis man implementerer dem i sit projekt. Fx kan man få point for at bevare og beskytte eksisterende træer på grunden og for at holde antallet af p-pladser nede, hvis man kombinerer dette med nem adgang fra offentlig transport.
Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125