23948sdkhjf

Schaumann Properties venter stort 2009-underskud

Øgede omkostninger til byggeriet af Hundige Storcenter samt tab på et boligprojekt er medvirkende til, at Schaumann i 2009 forventer et driftsunderskud på 370 mio. kroner.
Schaumann Properties oplyste mandag, at koncernen venter et driftsunderskud på 370 mio. kroner for regnskabsåret 2009.

I årets første seks måneder udgjorde det driftsmæssige underskud 57,7 mio. kroner, og dermed er koncernens nedtur taget til i styrke henover sommeren og efteråret.

Blandt årsagerne til det store underskud er Schaumanns salg af ejendommen Dalgas Have 15 på Frederiksberg, som giver et regnskabsmæssigt tab på 50-60 mio. kroner

Schaumann Properties oplyser endvidere, at der i forbindelse med det nyåbnede Hundige Storcenter (Waves) er sket en betydelig fordyrelse på projektets omkostningsside, hvilket har resulteret i en negativ resultateffekt i niveauet 40-60 mio. kroner.

Det betyder samtidig, at afleveringen af centret ikke har frigivet likviditet til koncernens drift, og det har derfor været nødvendigt at udskyde betalingen af visse renteudgifter. Som resultat heraf forhandler Schaumann nu med sine bankforbindelser om at sikre den fortsatte udvikling af projekter og gennemførelse af igangværende byggerier:

- Koncernens resultater i 2. halvår vil, blandt andet som følge af de under væsentlige begivenheder og transaktioner nævnte forhold, udvise et betydeligt underskud, der sammen med underskuddet før skat i 1. halvår på 78 mio. kroner kan ventes at medføre et samlet driftsmæssigt underskud for hele regnskabsåret 2009 i niveauet 370 mio. kroner, oplyser koncern-ledelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078