23948sdkhjf

Dansk Træfiberisolering satser på miljøet

Den midtjyske virksomhed er netop blevet FSC-certificeret og har blandt andet udset sig COP 15-konferencen til for alvor at komme ind på det danske isoleringsmarked.
Svenskerne har anvendt isolering med træfibre i årtier, og hos Dansk Træfiberisolering i Silkeborg satser man nu på, at det forestående klimatopmøde kan være med til at bringe Danmark nærmere svenske tilstande:

- Jeg synes, det er glædeligt, at miljø og bæredygtighed i højere og højere grad er blevet accepteret som en seriøs konkurrenceparameter, for det er altså forretning, vi taler om, og ikke en eller anden halvflippet utopi, siger grundlægger Bjørn Henriksen.

Han og Dansk Træfiberisolering er netop blevet FSC-certificeret, og dermed er alle sejl sat for at profilere virksomheden under COP 15. Her er man med på udstillingen Copenhagen Climate Exchange, og det skal bruges til at gøre opmærksom på de miljømæssige fordele, der ligger i at anvende træfiber:

- Vi har hele tiden kunnet dokumentere, at træfiber er et helt igennem konkurrencedygtigt produkt, når det kommer til isoleringsevne og pris, hvortil kommer et behageligt indeklima. Det er CO2-neutralt, og nu har vi så også papir på, at vi er bæredygtige hele vejen ud i skoven. Derfor har jeg så store forventninger, forklarer han.

Dansk Træfiberisolering har blandt andet isolering af flere passivhuse på referencelisten. Heraf er det ene blevet kåret som et af Danmarks bedst energioptimerede huse med et energibehov til opvarmning på 7 kWh pr. m². Til sammenligning er energibehovet i dansk gennemsnitshus 130 kWh.

Om virksomheden
Dansk Træfiberisolering beskæftiger tre medarbejdere i Bryrup syd for Silkeborg.

Virksomheden er grundlagt af Bjørn Henriksen, der for 11 år siden begyndte at opføre finske bjælkehuse under navnet Bjørnbo Bjælkehuse. Efter tre år stødte han på isoleringsproducenten, ThermoCell Denmark A/S, og blev efterfølgende eneforhandler for virksomheden på det danske marked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094