23948sdkhjf

Tyveri forsinker p-husbyggeri

Natten til fredag stjal ukendte gerningsmænd tre ton epoxy-belægning fra en byggeplads i det vestlige Aalborg.
Problemer med betonelementer har tidligere forsinket opførelsen af et parkeringshus på Badehusvej/Kastetvej i det vestlige Aalborg, og nu er der igen opstået problemer.

Denne gang er det tyveri af tre ton epoxy-belægning, der gør byggepladsens håndværkere midlertidigt arbejdsløse:

- Tyveriet betyder, at vi ikke kan male gulvene, og vi er tvunget til at stoppe arbejdet frem til tirsdag, hvor vi får nye forsyninger af epoxy fra Tyskland, siger Michael Henriksen, afdelingschef hos C.W. Obel Ejendomme, til Nordjyske Medier.

Den stjålne epoxy-belægning har en værdi af cirka 150.000 kroner, og bygherren har nu udlovet en dusør på 10.000 kroner for oplysninger, der kan føre til en opklaring af tyveriet.

Kilde: Nordjyske Medier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106