23948sdkhjf

Ung tegnestue lancerer grønne visioner

Christensen & Co Arkitekter har udviklet projektet ”Søernes Park”, som lægger op til at fjerne trafikken ved søerne i København. Forslaget har vakt politisk interesse.
Tidsskriftet KBH lavede denne sommer en rundspørge om, hvor københavnerne helst ville opholde sig på en varm solskinsdag.

Valget stod blandt andet mellem Kongens Have, Islandsbrygge, Amager Strand Park, Fælledparken samt Søerne, og sidstnævnte tabte stort.

For Christensen & Co Arkitekter var udfaldet ikke specielt overraskende. Ved Søerne kører bilerne nemlig på solsiden, mens alle de rekreative områder er placeret på skyggesiden. Det vil den unge tegnestue nu forsøge at gøre noget ved.

Således har Christensen & Co Arkitekter udviklet projektet ”Søernes Park” med et konkret bud på søernes fremtid. Med en simpel nedgravet tunnel under søerne, en såkaldt ’cut and cover’-løsning, vil København kunne lede trafikken fra de nuværende hovedindfaldsveje til det indre København. Tunnellen kan etableres i flere etaper og senere udvides med to borede tunneller.

De to borede tunneller i nord og syd skal være omkring en kilometer lange, og i alt vil man - med blot tre kilometer gravet tunnel og to kilometer boret tunnel - have skabt en gennemgående trafikforbindelse gennem hele Købehavn. En forbindelse, der samler alle de bydele, hvor der bor mange mennesker, og samtidig forbinder Indre By trafikalt med Nordhavn, Sluseholmen, Islands Brygge, Ørestad og måske senere Refshaleøen.

Interesse fra politikerne
Hvad der helt konkret kommer til at ske med ”Søernes Park”, er endnu uvist, men interessen fra forskere og politikere er så stor, at projektet nu skal udvikles videre i samarbejde med ingeniørfirmaet Rambøll:

- Det hele startede sådan set bare som en god idé, som vi satte os ned og begyndte at tegne på. Siden har vi snakket med en række teknikere og politikere, som alle har været meget positive. På det tekniske område har trafikprofessor Otto A. Nielsen været inde over og udtrykt stor interesse. På det politiske område har Socialdemokraterne ved Lars Weiss været meget begejstret og har derefter fremlagt ideen for Pia Allerslev(V) og Frank Jensen(S), der begge har sagt god for idéen og sagt, at den bør undersøges nærmere, fortæller arkitekt Michael Christensen.

Se tegnestuens prospekt på www.christensenco.dk (åbnes som pdf)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095