23948sdkhjf

Nyt ejendomsselskab vil investere milliarder i Århus og København

Sammen LFI har C.W. Obel Ejendomme stiftet selskabet Obel-LFI Ejendomme A/S, der i de kommende år vil investere op mod 2 mia. kroner på ejendomsmarkedet.
C.W. Obel Ejendomme og Lundbeckfondens investeringsselskab, LFI, er gået sammen i en offensiv på det danske ejendomsmarked.

Allerede ved udgangen af måneden vil Obel-LFI Ejendomme A/S være fuldt operativt, og planen er at investere for op mod 2 mia. kroner alene i de første par år:

- Vi skyder i første omgang i alt 500 mio. kroner ind som egenkapital. Med en forventet gearing på 65 % forventer vi, at købe op for 1-2 mia. kroner i løbet af 12-24 måneder, hvor vi regner med, at der er en række gode opkøbsmuligheder, siger Søren Hofman Laursen, administrerende direktør i C.W. Obel Ejendomme, til dagbladet Børsen.

De eksisterende ejendomsaktiviteter i C.W. Obel Ejendomme omfatter typisk ejendomme til under 300 mio. kroner, mens det nye selskab vil satse på ejendomme på et højere prisniveau i København og Århus.

- Hidtil har vi ikke haft behov for at være offentligt kendte, men hvis vi vil vise omverdenen, at vi vil noget med dette selskab, så må vi ud af busken og blive mere synlige, fastslår Søren Hofman Laursen.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11