Århus Kommune: Vil I bygge må I ansætte lærlinge
Den udtalte mangel på praktikpladser har fået fagbevægelsen og politikerne i Århus til at tage utraditionelle midler i brug.
Århus Kommune har fået lavet et juridisk responsum, der slår fast, at kommunen er sin gode ret til at have sociale klausuler i betingelser for udbud. Dette gælder også krav om et vist antal praktikpladser.
I Byggegruppen i 3F er man begejstret for det århusianske initiativ:
- Det skal være attraktivt at investere i uddannelse. Og med kravet vil entreprenørerne få et ekstra incitament til at ansætte lærlinge, siger Ole Vagn Christiansen, formand for byggegruppen i 3F Århus Rymarken.
De nærmere retningslinjer for kravet om lærlinge er endnu ikke fastlagt. Dette vil ifølge 3F ske senere på måneden.
Kilde: 3F