23948sdkhjf

Nedrivningsarbejde dyrt for By & Havn

By & Havn har i årets første tre kvartaler realiseret et underskud på 467 mio. kroner før markedsværdiregulering af gæld.
Det negative resultat på 467 mio. kroner skyldes, at der er sket en nedskrivning af investeringsejendomme på 544 mio. kroner som følge af indførelse af moms på levering af fast ejendom. Resultatet er cirka 360 mio. kroner dårligere end det tilsvarende for januar-september 2008.

By & Havn har i løbet af 2009 i tæt samarbejde med Københavns Kommune arbejdet med planlægningen af den fremtidige byudvikling i Nordhavnen. I 2010 er det planen at præsentere en strukturplan for hele Nordhavnen samt en bebyggelsesplan for første fase af udviklingen.

På denne baggrund vil selskabet medio 2010 anmode Københavns Kommune om en lokalplan for første fase med henblik på, at en endelig lokalplan er tilvejebragt medio 2011.

Sideløbende med udviklingen af Nordhavnen arbejdes der på udviklingen af Marmormolen, hvor en endelig lokalplan forventes klar ultimo 2009. Projektet omfatter en FN-By samt et hotel, boliger og erhvervsbyggeri. I planerne indgår et bygningsværk med erhvervstårne på henholdsvis Langeliniespidsen og Marmormolen, der forbindes med en bro i 65 meters højde. Byggeretten til erhvervstårnet på Langeliniespidsen ejes af ATP.

Årets omsætning til dato ligger på godt 183 mio. kroner mod 176 mio. kroner i samme periode året før. Egenkapitalen er pr. 30. september 2009 -1.2 mia. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094