23948sdkhjf

Avis: Cowi undervurderede støjgener

Beboerne ved nyt højhus i Lyngby udsættes for mere støj end forudset. ”En eklatant fejl fra Cowi", siger en lokalpolitiker, mens Cowi selv afviser at have gjort noget galt.
I forbindelse med opførelsen af et nyt højhus i Lyngby-Taarbæk Kommune er støjgenerne blevet værre end forudset i Cowi's støjrapport, og såvel beboere som lokalpolitikere anklager nu rådgivervirksomheden for at have regnet forkert:

- Cowi har et problem, men det har vi også. Jeg kan godt forstå, at beboerne har reageret, siger Venstre-politiker Søren P. Rasmussen til lokalavisen Det Grønne Område og kalder det ”en eklatant fejl fra Cowi".

ifølge lokalavisen er støjbelastningen forud for byggeriet anslået til 59-64 db, men målinger viser, at den faktiske lydbelastning er op mod 78 db.

- Det er en meget ubehagelig situation, der er opstået, fordi vi har haft nogle forkerte beregninger. Vi kan jo ikke flytte huset, men vi skal ikke lade nogle sagesløse beboere stå med håret i postkassen. Vi har nu bedt Cowi om at lave nye beregninger og komme med bud på løsninger, og så må vi drøfte videre i Byplanudvalget, hvad der kan gøres, siger Lene Kaspersen, der er formanden for kommunens byplanudvalg.

Hos Cowi afviser man imidlertid at have gjort noget forkert. Søren Rasmussen, der er forretningschef i afdelingen for akustik og støj, bekræfter, at kommunen har bedt om supplerende vurderinger. Til gengæld afviser han beskyldninger om, at Cowi skulle have glemt at indregne støjen fra den nærliggende Omfartsvej i sin rapport:

Det er forkert, for det er kernen i det her byggeri, så jeg har svært ved at se, der er eklatante fejl, siger han til Ingeniøren.

Kilde: Det Grønne Område / Ingeniøren

Læs mere om: Cowi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109