23948sdkhjf

Is-arena godkendt i Vojens

Fredag vedtog Haderslev Kommune at gennemføre vinderprojektet i konkurrencen om kommunens nye is-arena, der har et samlet anlægsbudget på 114 mio. kroner.
- Ind imellem er det nødvendigt at hæve sig op over lappeløsningerne. Den is-arena, som Haderslev Kommune nu går i gang med at bygge, bliver et sportsligt fyrtårn for hele regionen.

Sådan lyder vurderingen fra Haderslev-borgmester, H.P. Geil, ovenpå kommunens godkendelse af det vinderprojekt, der skal ende med at blive til en helt ny is-arena i Vojens.

Vinderprojekt, som blev udvalgt af en enig dommerkomité, har Hoffmann A/S som entreprenør, Arkitema og Plus M som arkitekter samt Rambøll som rådgivende ingeniør. Is-arenaen bliver på sammenlagt 10.000 m², og det samlede anlægsbudget inklusive bygherreomkostninger er på 114 mio. kroner.

Is-arenaens form bliver som spillefladen ude såvel som inde. Udefra giver de runde hjørne en fornemmelse af formålet med bygningen.

Inde i hallen vil den runde bygning betyde, at ingen tilskuere kommer til at opleve ’blinde’ hjørner. Alle vil således komme tæt på banen:

- Arkitektonisk vil is-arenaen give hele området et løft samtidig med, at der ikke er gået på kompromis med indretningen. Desuden var det valgte projekt også det billigste af de fem projekter, understreger H.P. Geil.

Foruden selve skøjtehallen omfatter arena-projektet moderne omklædningsfaciliteter, praktiske servicearealer og mødelokaler med kapacitet til 400 personer.

Endvidere er det planen at renovere den eksisterende skøjtehal, så Vojens fremover vil få to haller. Den gamle skøjtehal beklædes med gule sten, så der bliver skabt sammenhæng med områdets øvrige haller.

Den nye arena skal efter planen stå klar i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141