23948sdkhjf

Bestseller har store byggeplaner

Modekoncernen vil opføre en 20.000 m² stor ejendom til blandt andet administration og kontor på havnen i Århus.
Århus Byråd ventes onsdag at godkende salget af et udbudt areal på havnen i Århus til Bestseller. Det oplyser Århus Kommune.

Den internationale modekoncern har planer om at opføre et 20.000 m² stort byggeri til administration, kontorer og showroom på Pier 2 ved Århus Havn.

Byggeriet løber op i 110 mio. kroner og skal stå klar i begyndelsen af 2013.

Bestseller har allieret sig med tegnestuen C.F. Møller, som endnu ikke er helt færdig med detaljerne på projektet. Ifølge Århus Kommune kommer byggeriet til at bestå af en høj slank bygningsdel, der skal fungere som et bymæssigt fikspunkt.

I 2007 luftede Bestseller første gang idéen om at flytte til Århus, og borgmester Nicolai Wammen er glad for, at det nu ser ud til at blive virkelighed:

- Det er en begivenhed med store perspektiver for byen, for det understreger strategien i vores nye erhvervsplan, hvor vi netop ønsker at tiltrække virksomheder, der har fokus på viden, velkvalificeret arbejdskraft og en skærpet international profil. Jeg er overbevist om, at det vil styrke tiltrækningen af andre kreative virksomheder, siger han.

Det er forventningen, at Bestseller placerer cirka 500 arbejdspladser i det nye byggeri.

Illustration: Århus Kommune
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095