23948sdkhjf

Stort underskud hos Skako

Nedturen i byggeriet påvirker fortsat Skako, som er kommet ud af årets første tre kvartaler med et stort fald i omsætningen og røde tal på bundlinjen.
Skako Industries har i de første ni måneder af 2009 haft et kraftigt faldende aktivitetsniveau med en omsætningsreduktion på 41 % samt stærk faldende ordreindgang set i forhold til samme periode sidste år.

Omsætningen udgjorde 310,8 mio. kroner mod 531,1 mio. i de første ni måneder af 2008. Omsætningen fordeler sig på de tre forretningssegmenter med 152,8 mio. kroner på betonanlæg, 90,8 mio. koner på vibrationsudstyr og 67,2 mio. kroner på personlifte. Det svarer til en procentmæssig ændring på henholdsvis -50 %, -16 % og -44 %.

Koncernens resultat før skat i de første ni måneder af 2009 er et underskud på 49,8 mio. kroner mod et overskud på 15,8 mio. i de første ni måneder af 2008.

Som en konsekvens af udviklingen er den reduktion i medarbejderstaben, som blev påbegyndt i efteråret 2008, fortsat i de første ni måneder af 2009. Der er på koncernbasis reduceret med 34 % svarende til 143 personer i forhold til starten af 2009.

Koncernens bestyrelse anser det samlede resultat for meget utilfredsstillende.

Forventningerne til den resterende del af 2009 er præget af det dårlige resultat i de første ni måneder og de omkostninger, der fortsat afholdes i forbindelse med lukning af liftfabrikken i Holbæk og den hermed forbundne omstrukturering af WorldLift Industries A/S.

På den baggrund fastholdes forventninger til 2009 som helhed om et underskud før skat i niveauet 60-70 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079