23948sdkhjf

Gentofte Hospital indvier topmoderne nybyggeri

Med indvielsen af en ny 14.000 m² stor tilbygning råder Gentofte Hospital nu over Region Hovedstadens største operationskapacitet.
I 2005 vandt Arkitektfirmaet C. F. Møller konkurrencen om Gentofte Hospital, og torsdag eftermiddag var der så indvielse på nybyggeriet, der sikrer, at Gentoftes særegne hospitalskompleks fortsat kan leve op til nye krav og roller.

Nybygningen på i alt 14.000 m² huser 24 nye højteknologiske operationsstuer, 16 nye intensivstuer, 30 nye opvågningsstuer, ny hovedindgang, ny cafe, en lang række klinikker og ambulatorier samt en super automatiseret sterilcentral. Med indvielsen får Gentofte Hospital regionens største operationskapacitet.

Det nye byggeri udvider og omdanner byhospitalet ved at indsætte en ny, moderne kerne i gårdene i det oprindelige, ottetalsformede byggeri. Det er gjort i form af to sammenhængende atriumhuse, som bindes sammen de oprindelige bygninger med gangbroer:

- Ved at placere et logistisk hjerte i midten af 8-talsfiguren, går Gentofte Hospital fra at være labyrintisk til at være imødekommende og overskuelig arkitektur, hvor grønnegårdenes favnende og oplevelsesrige samspil mellem ude og inde guider dig frem til dit bestemmelsessted, forklarer Klavs Hyttel, arkitekt og partner i C.F. Møller.

I forlængelse af principperne for helbredende arkitektur er der overalt arbejdet med dagslys, gode rumligheder og naturlige materialer, samt nye kvaliteter i uderummene. C. F. Møller har ligeledes stået for landskabsbearbejdningen af grønnegårdene, som fremover bliver bilfrie oaser i nær tilknytning til hospitalets indre.

Udover C. F. Møller har entreprenøren Hoffman samt ingeniørfirmaerne Moe & Brødsgaard, Søren Jensen og Spangenberg & Madsen været involveret i byggeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095