23948sdkhjf

KPF Arkitekter vinder boligprojekt i Viborg

Sammen med Cowi og entreprenørfirmaet Thomas Andersen A/S skal tegnestuen opføre 18 dobbelthuse til i alt 65 mio. kroner for Boligselskabet Viborg.
Tegnestuen KPF Arkitekter og entreprenørfirmaet Thomas Andersen vandt for nylig en indbudt konkurrence om opførelse af et nyt, alment boligkompleks i det naturskønne område Asmild Eng i Viborg.

Konkurrenceprogrammet lagde op til en konstruktiv beskyttelse af ydervæggene, og i vinderforslaget er dette gjort ved at dyrke tagfladen som arkitektonisk element.

Tagskiven samler to boliger under ét tag og giver hele bebyggelsen dens karakter. Hældningen følger terrænet, og i kraft af boligernes forskudte placering optages terrænets niveauforskelle.

Projektet består af 36 boliger samlet i 18 dobbelthuse. Husene, der udarbejdes for Boligselskabet Viborg, bliver på i alt 3.400 m² og ventes klar til indflytning i 2011.

Seks konsortier deltog i konkurrencen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125