23948sdkhjf

Lavenergi-børnehave forud for energikrav

HHM A/S har netop indviet en børneinstitution i Frederiksværk. Den er udført som lavenergibygning i klasse 1, hvilket ellers først ventes som standardkrav i 2015.
Torsdag indviede entreprenørvirksomheden HHM en 1.400 m² stor daginstitution i Frederiksværk i Nordsjælland. Bygningen er opført efter kravene i lavenergiklasse 1, hvilket blandt andet betyder, at energiforbruget kan reduceres med 50 % i forhold til tilsvarende bygninger:

- Institutionen er faktisk en fremtidsbygning. Den er nemlig bygget helt efter de krav, som egentlig først forventes at være standard for nye bygninger i tidligst 2015, siger direktør Svend Pedersen.

Han fortæller, at daginstitutionen på Præstesvinget er opført som en kompakt og veldisponeret bygning, hvor der er anvendt særligt energieffektive vinduer og etableret gode daglysforhold. Kombineret med et effektivt belysningsanlæg med dagslysstyring og energieffektiv ventilation sikrer dette et lavt energiforbrug.

Bygningen er endvidere forsynet med varme fra et solvarmeanlæg kombineret med et jordvarmeanlæg med varmepumpe. Det hele suppleres med et 30 m2 stort solcelle-anlæg til elektricitet. Institutionen har ingen radiatorer, men opvarmes udelukkende med gulvvarme.

Den 1.400 m2 store bygning rummer otte børnegrupper samt et dagplejerum og er bygget op som en kompakt enhed med et stort centralt og højloftet fællesrum, hvortil alle grupperum har direkte kontakt.
Læs mere om: HHM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099