23948sdkhjf

Rådgivende ingeniører forventer øget beskæftigelse

Branchen har tilpasset sig lavkonjunkturen og forventer en fremgang i antallet af beskæftigede. Det er især infrastrukturområdet, energisektoren og eksportområdet, der trækker markedet.
De seneste konjunkturer for de rådgivende ingeniører viser, at markedet generelt oplever en positiv fremgang.

I en ny måling konkluderer Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), at 15 % af branchens virksomheder forventer en øget beskæftigelse over de næste seks måneder.

Det er væsentligt bedre end de forventninger, som Danmarks Statistik har afdækket i den øvrige sektor for forretningsservice. Udviklingen trækkes særligt af vækst inden for infrastrukturområdet, energisektoren og eksportområdet. Til gengæld er byggeriet stadig negativt påvirket af krisen.

- Det er dog ikke alle sektorer, der har trukket nogenlunde fri af krisen. Vi kan se på konjunktur-tallene, at især erhvervsbyggeriet oplever tilbagegang, mens det offentlige byggeri er forbedret. Det understreger behovet for, at der stadig skal investeres offentlige midler i kvalitetsbyggeri for at stabilisere byggeriet og underbygge væksten, siger FRI-direktør Henrik Garver.

Størst optimisme øst for Storebælt
Konjunkturerne for oktober viser desuden, at Vest- og Østdanmark i nogen grad er delt, når det gælder forventningerne til fremtiden.

Optimismen er stærkest i Østdanmark, hvor 42 % af virksomhederne forventer en forbedret ordrebeholdning i de kommende seks måneder. I Vestdanmark er det 27 %, der har forventninger om en øget ordremængde.

- Generelt ser tallene positive ud, og vi er også optimistiske med hensyn til forventningerne til fremtiden. Store infrastrukturprojekter såsom udbedring af banenettet, metro-cityringen og den faste forbindelse over Femern vil skabe et langsigtet fundament for vækst i branchen, og her bliver det også essentielt, at den offentlige sektor sætter turbo på at udfylde rammerne i kvalitetsreformen, eksempelvis inden for skoler og offentlige administrationsbygninger, slutter Henrik Garver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109