DAC-direktør: Brug for luftkasteller
Arkitekturen har brug for, at der indimellem er nogle projektmagere, der mister jordforbindelsen. Det er godt for branchens udvikling, mener DAC-direktør Kent Martinussen.
Til sidstnævnte gruppe hører Kent Martinussen, der er administrerende direktør hos Dansk Arkitektur Center:
- Der er brug for dem. Der er brug for, at nogen slipper jordforbindelsen for at opdage fremtidsmulighederne og søge nye veje. Det har vi set masser af eksempler på i arkitekturhistorien igennem de seneste 500 år, fastslår han i et interview med dagbladet Børsen.
Han underbygger sin pointe med en henvisning til den franske arkitekt Le Corbusier, som i 1920’erne foreslog at rydde 25 % af Paris’ centrum til fordel for nye højhuse:
- Hans idéer blev model for byggerier over hele verden efter Anden Verdenskrig, og historien viser med al ønskelig tydelighed, at der er behov for de vilde planer. Vi har set masser af eksempler på, at luftkasteller, der er blevet anset for at være urealistiske, siden er blevet til virkelighed, siger Kent Martinussen.
Danmark er for lille
Ifølge Holger Bisgaard, kontorchef Holger Bisgaard fra By & Landskabsstyrelsen, har de visionære projektudviklere allerede på forhånd oddsene imod sig, når de vil bygge stort i Danmark. Årsagen er landets begrænsede størrelse:
- Når projekterne er større end 10.000-15.000 m2, så er der en tendens til, at de bliver vanskeligere at gennemføre. Hvis de store projekter skal lykkes, så er der ofte behov for, at nogle går sammen. Ellers er der for lidt kapital. Der er for eksempel meget få internationale investorer i Danmark, forklarer han.
Kilde: Børsen