Antallet af konkurser i byggeriet stiger igen
Efter en nedadgående tendens henover sommeren steg antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen på ny i september måned. ”Et rædselsår”, lyder det fra Dansk Byggeri.
Noget kan dog tyde på, at den nedadgående tendens blot har været et udtryk for sommerferie. I hvert fald bød september måned på 85 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, og det bringer det samlede antal op på 767 i årets første tre kvartaler.
Til sammenligning var der 722 konkurser i byggeriet i hele 2008:
- Med denne måneds konkurser er vi allerede i årets første tre kvartaler kommet op på flere konkurser, end der var i hele 2008. Og i 2008 slog vi altså negativ rekord med antallet af konkurser, så 2009 tegner til at blive et rædselsår med ca. 1.000 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, udtaler økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm til Dansk Byggeris hjemmeside.
Kilde: Dansk Byggeri