23948sdkhjf

Butikscenter til 500 millioner på vej i Herning

Ejendomsselskabet KFI-Holding fremlagde tirsdag planerne for et nyt bycenter på 27.000 m2 med plads til 40-60 butikker.
Et nyt projekt, der i første omgang er døbt ”Herning Bycenter”, blev tirsdag præsenteret ved et pressemøde på Herning Rådhus.

Her fik tilhørerne et indblik i planerne om at etablere et stort butikscenter på 27.000 m2 med 625 nye parkeringspladser i et område ved banegården.

Bag projektet står A/S KFI Holding, som er en del af KFI Erhvervsdrivende Fonde, der med en ejendomsportefølje på 500.000 m² er blandt Danmarks største ejendomsselskaber. Med på holdet er desuden arkitektfirmaet, Arkitema, der har visualiseret de foreløbige planer, som indeholder butikker i to etager, ny busterminal samt direkte forbindelse til banegården.

- Vi skal i den kommende tid i gang med at se på byudviklingen af hele banegårdsområdet og har søgt midler fra Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje til at foretage den første analyse. Målet er at få skabt et samlet trafikcenter for tog, regionalbusser og bybustrafik. Med det nye butikscenter kan vi samtidig få skabt en stærk, bymæssig sammenhæng mellem det nye trafikknudepunkt og gågaden, Torvet, biografen, DGI og kongrescentret til glæde for hele området og alle der bruger det, siger Hernings borgmester, Lars Krarup.

Oplægget sendes nu til offentlig høring, og før projektet kan føres ud i livet, skal der endvidere udarbejdes ny lokalplan, VVM-rapport og miljøvurdering. Går alt efter planen kan centret indvies om tre år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094