23948sdkhjf

TUN: Se på den svenske model

Det samlede salg i trælasterne lå i juni måned 26 % lavere end i tilsvarende periode sidste år. TUN anbefaler, at man kigger mod Sverige for at vende udviklingen.
Nedgangen i den danske økonomi har gjort et kraftigt indhug i omsætningen hos trælasterne i 2009.

Således viser nye tal fra Trælasthandlerunionen TUN et samlet juni-salg på 4,106 mia. kroner, hvilket er 26 % lavere end i juni 2008. I de foregående måneder har trælasterne oplevet en tilsvarende tilbagegang, og hos TUN opfordrer man derfor til yderligere politiske initiativer:

- Vi vedkender os, at der er lagt op til yderligere anlægsbyggeri i 2010, men i 2009 kradser krisen med uformindsket styrke. Og hvis man vil være med til at skabe og bevare arbejdspladser kræver det at vilkårene for byggebranchen bliver forbedret markant, fastslår organisationen på sin hjemmeside.

TUN håber dog ikke på en ny renoveringspulje men anbefaler i stedet politikerne at søge inspiration i Sverige, hvor man har indført den såkaldte ROT-model:

- En fast løbende ubureaukratisk ordning med tilskud til håndværkerlønninger vil bevirke, at forbrugeren vil gennemføre renoveringsprojekter etc., som ellers ikke ville blive gennemført – til forskel for renoveringspuljen. Herudover vil incitamentet til sort arbejde forsvinde. Det vil være helt oplagt at se på dette ved de kommende finanslovsforhandlinger, lyder det fra TUN.

Kilde: www.tun.dk

Læs mere om: tun
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094