23948sdkhjf

Talsmand mistænkes for tilskuds-fusk

Talsmand for brancheforeningen Dansk Isolerings Garanti har dobbeltindberettet energitilskud for at "teste systemet"

Licitationen - Byggeriets Dagblad har undersøgt forlydender i branchen om, at talsmanden for Dansk Isolerings Garanti, Frederik Glob via sit firma Viking Isolering, har indberettet konkrete isoleringsopgaver dobbelt, så han uberettiget har modtaget energistilskud to gange for den samme opgave.

- Det er korrekt, at Viking Isolering har dobbeltindberettet seks sager, siger salgschef i Energy Solution, Martin G. Andersen til Mester Tidendes søsterblad, Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Energy Solution rådgiver og stiller ansøgningsløsninger til energitilskud til rådighed for blandt andet håndværksmestre som arbejder med hulrumsisolering.

- Vi kan se, at Viking Isolering ApS har dobbeltindberettet seks sager og dermed fået udbetalt dobbelt energitilskud. Det har vi påtalt over for firmaet og bedt dem om at betale pengene tilbage - cirka 30.000 kroner eks. moms. Men vi har endnu ikke set pengene, siger Martin G. Andersen.

Bevidst "snyd"
Frederik Glob erkender, at han har dobbeltindberettet i seks tilfælde, men siger, at det er sket bevidst for at tjekke systemet:

- Kontrollen med indberetningerne om energitilskud er for dårlig og lemfældig. Det har jeg sagt fra starten af, men ingen har gjort noget. Derfor har jeg for at tjekke systemet helt bevidst dobbeltindberettet i seks sager, siger Frederik Glob.

- Og det virker påfaldende, at EnergySolution først tjekker mine indberetninger i kølvandet på min kritik af branchen. Vi betaler endda et administrationsgebyr til EnergySolution for hver sag. Så i min optik gør de altså ikke deres arbejde ordentligt, siger Frederik Glob, som erkender, at de tilskud, der er udbetalt for meget naturligvis skal betales tilbage.

- Jeg laver selvfølgelig også fejl. Det ligger bare sådan, at jeg ikke kan få et klart svar fra hverken Energistyrelsen, energiselskaberne eller EnergySolution på, hvordan man selv kan rette en indberetningsfejl når man opdager den og efterfølgende betale pengene tilbage, siger Frederik Glob.

For salgschef Martin G. Andersen i EnergySolution lyder det helt usandsynligt, at Frederik Glob har dobbeltindberettet sager for at teste systemet.

Læs også: Fusk og sjusk med hulmursisolering

Ulovligt uanset hvad
- For det første er dobbeltindberetninger generelt ikke noget vi ser meget af. Faktisk er Viking Isolerings de eneste dobbeltindberetninger i vores system, der ser ud til at være ’bevidst snyd’. Og hvorfor dobbeltindberette hele 6 sager og ikke blot en enkelt?, siger Martin G. Andersen og tilføjer, at uanset hvad, så er det ulovligt at dobbeltindberette.

- I vores kontrakt med aktørerne understreger vi, at det alene er aktørens ansvar, at indberetningerne er korrekte. Vi har jo med professionelle håndværkere at gøre, som burde vide, hvad de laver. Det er jo det folk betaler dem for. Vi tjekker selvfølgelig, at tilskuddene er regnet rigtigt ud i forhold til de oplysninger der gives i f.eks. tilbud og på fakturaer og det antal kvm der står i BBR. Selve opmålingen af kvm overlader vi til de professionelle. Vi har dog for nylig ændret proceduren, så vi nu tjekker i forhold til BBR fra husets byggeår, siger Martin G. Andersen.

Med hensyn til proceduren vedrørende tilbagebetaling af tilskuddene i forbindelse med Viking Isolerings dobbeltindberetninger, forklarer Martin G. Andersen, at det er op til det enkelte netselskab hvordan de håndterer deres sager og hvad de vil gøre ved f.eks. sager om dobbeltindberetning eller forkert indberetning.

- De 6 sager som Viking Isolering har lavet, har defået besked på skal tilbagebetales, også selvom de reelt set er gode nok i halvdelen af tilfældene! Vi trækker alle 6 sager ud af indberetningen til Energistyrelsen og betaler pengene tilbage til det pågældende energiselskab, siger Martin G. Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078