23948sdkhjf

TK Development løfter bundlinjen

Koncernen har realiseret et halvårsresultat før skat på 68,2 mio. kroner mod 50,9 mio. i 2008. Et usikkert marked kan dog gøre det vanskeligt at nå målet på 150 mio. kroner.
Trods svære markedsbetingelser lykkedes det for TK Development at øge overskuddet i perioden januar-juni 2009.

Før skat lyder resultatet på 80,6 mio. kroner, og det er en forbedring på 26,7 mio. kroner i forhold til 2008. Efter skat er overskuddet 68,2 mio. mod 50,9 mio. kroner sidste år.

Med de hidtil realiserede salg forventer TK Development et årsresultat på 50 mio. kroner efter skat. Der arbejdes dog på yderligere salg, og hvis disse realiseres, vil selskabet kunne opnå et resultat i niveauet 150 mio. kroner, hvilket svarer til de tidligere udmeldte forventninger.

TK Development har fortsat fokus på konsolidering og gennemførelse af de eksisterende projekter i porteføljen, herunder sikring af en stærk forhåndsudlejning eller salg inden påbegyndelse af byggeri. I forbindelse med de mest aktuelle projekter beskrives lejerinteressen som ”pæn”, mens projekter med en længere tidshorisont i højere grad er præget af tilbageholdenhed på lejersiden.

Koncernens projektportefølje lå pr. 31. juli på 3,236 mia. kroner brutto mod 3,484 mia. kroner ved udgangen af januar 2009 og 2,777 mia. kroner i januar 2008.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109