23948sdkhjf

1.000 nye byggejob i januar

Bygge- og anlægsbranchen når det højeste beskæftigelsesniveau i otte år.

Der var 154.000 beskæftigede lønmodtagere i bygge- og anlægsbranchen i januar, når man korrigerer for normale sæsonudsving. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som dermed gør dette års første måned til den mest beskæftigelsesrige siden marts 2009.

Alene fra december til januar er der skabt lidt over 1.000 nye job i byggeriet, og det vækker glæde hos Dansk Byggeri, som vurderer, at fremgangen især skal tilskrives den milde vinter. Men selv milde vintre varer ikke evigt, og brancheorganisationen tror ikke på, vækstraterne holder året ud.

- Pilen peger fortsat opad på arbejdsmarkedet men formentlig mindre stejlt i 2017 end i 2016. Efter en jobfremgang på fire procent i 2016, forventer Dansk Byggeri i sin nye prognose en jobvækst i byggeriet på mere moderate to procent i 2017, og tre procent i 2018, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Lønmodtagerbeskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen nåede sit lavpunkt i januar 2011 med 132.500 beskæftigede. Siden da er arbejdsstyrken vokset med over 16 procent til det nuværende niveau, men nu advarer Dansk Byggeris cheføkonom mod at tage fremgangen for givet.

- Det går fremad i dansk økonomi, men det må ikke blive en sovepude. Arbejdsmarkedet har brug for fortsat oprustning af arbejdsstyrken, både hvad antal hænder og kvalifikationer angår. Ellers risikerer vi, at opsvinget i løbet af få år løber tør for kvalificeret arbejdskraft, vurderer Bo Sandberg.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109