23948sdkhjf

Brabrand-entreprenør køres i stilling til nyt plejecenter

81 boliger i fire etager skyder snart op i Hammel.

I konkurrence med to andre entreprenører ser Poul Pedersen A/S ud til at vinde totalentreprisen på et nyt plejecenter i Dommerparken på den såkaldte Delika-grund i Hammel. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

P+P Arkitekter, Lumo Arkitekter, Bogl Landskabsarkitekter og Drias Rådgivende Ingeniører er rådgivere på projektet, der består af 60 plejeboliger, 18 korttidsboliger og 3 akutboliger.

Teknik- og miljøudvalget og Social- og Sundhedsudvalget i Favrskov Kommune har indstillet, at teamet med Poul Pedersen A/S som entreprenør skal stå for byggeriet.

Det er dog op til byrådet at træffe den endelige beslutning på mødet 28. marts.

Oprindeligt var fem entreprenørvirksomheder prækvalificeret, men STB Byg trak sig fra konkurrencen, og NCC’s forslag levede ikke op til kravene. Derefter stod valget mellem C.C. Contractor, Enemærke & Petersen samt Poul Pedersen, som altså ser ud til at løbe med kontrakten.

Byggeriet har et budget på 117 mio. kroner og skal efter planen stå færdigt i 2019. Totalentreprisekontrakten har en anslået værdi af 79,5 mio. kroner ex. moms.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11