23948sdkhjf

Investorer vil bygge for 200 millioner i Fredericia

Ejendomsselskabet Mølholm A/S har planer om at opføre mellem 80 og 100 eksklusive lejligheder med udsigt over Lillebælt.
Mølholm A/S, der består af 30 investorer fra Vejle, gør nu klar til at opføre op mod 100 lejligheder på i alt 10.000 etagemeter i Fredericia.

Boligerne bliver i den eksklusive ende af skalaen og får udsigt over Lillebælt. Planerne for projektet er dog ikke helt på plads, og derfor er det indtil videre uafklaret, hvornår det første spadestik kan tages:

- Der er endnu mange uafklarede spørgsmål. Men vi regner med, at der på sigt kan bygges godt 10.000 m2 boliger. Investeringen kan ses som endnu et tegn på, at finanskrisen er ved at være overstået, siger Ole Madsen, direktør i Ejendomsselskabet Mølholm A/S, til Vejle Amts Folkeblad.

Det samlede projekt ventes at løbe op i 150-200 mio. kroner.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094