23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Byggeriet i alvorlig kreditklemme

Byggesektoren presses ifølge Dansk Byggeri af lav likviditet og indskrænkede leverandørkreditter. Samtidig har bankerne endnu ikke løsnet deres kreditgivning.
Ifølge Dansk Byggeri oplever 41 % af organisationens medlemmer strammede kreditforhold, mens 20 % angiver, at der er tale om så urimelige forhold, at de ville skifte bank, hvis de kunne.

Generelt slås både landbruget og byggeriet med, at bankerne kreditvurderer branchen frem for at analysere den enkelte virksomhed eller det enkelte projekt:

- Vi har dagligt frustrerede medlemmer i telefonen, der mister kreditmuligheden i byggemarkedet eller hos andre materialeleverandører og ikke kan få lov til at kompensere ved en øget kassekredit. Indtrykket er, at bankerne fortsat er meget tilbageholdende med at udlåne og stille garantier – selv overfor solide firmaer med gode projektporteføljer, siger erhvervspolitisk konsulent, Mads Gede, til Dansk Byggeris hjemmeside.

Situationen forværres af, at medlemmer samtidig en stramning af leverandørkreditterne. Den normale kredit ved køb af byggevarer er løbende måned+ 25 dage og med et rummeligt kreditmaksimum på typisk op til fire gange det beløb, som byggemarkedet eller materialeproducenten kan kreditforsikre.

Nu har kreditforsikringsselskaberne imidlertid strammet deres kreditpolitik på grund af store udbetalinger i 2009. Det reducerer byggevareleverandørernes kreditmuligheder. Endvidere har mange byggemarkeder halveret gearingen til to gange det forsikrede beløb:

- Der er tale om en meget alvorlig situation for byggeriets virksomheder, og vi må endnu engang undre os over, at der ikke har været politisk vilje til at lade den nyligt vedtagne erhvervspakke omfatte en statslig genforsikring af leverandørkreditter. Det kunne have afhjulpet situationen og sikret mange mindre virksomheders overlevelse, siger Mads Gede.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109