23948sdkhjf

Avis: Splid i H+H-bestyrelse

Kresten Andersen Bergsøe har forladt bestyrelsen, men der er delte meninger om baggrunden for udtrædelsen.
De igangværende forhandlinger om en kapitaludvidelse hos porebetonproducenten H+H har tilsyneladende skabt alt andet end intern ro i koncernen.

I en fondsbørsmeddelelse oplyser bestyrelsesformand Anders C. Karlsson, at bestyrelsesmedlem Kresten Andersen Bergsøe ”har ønsket at udtræde af bestyrelsen i H+H International A/S med øjeblik virkning”.

Den udlægning har hovedpersonen selv dog svært ved at genkende:

- Der står forhåbentlig ikke, at jeg ønsker det. Der står vel, at jeg er udtrådt, siger Kresten Bergsøe Andersen til Ritzau.

Han ønsker dog ikke selv at oplyse, hvorfor han forlader bestyrelsen, men ifølge dagbladet Børsen er det udledt af en årelang strid, hvor Kresten Bergsøe Andersen har været modstander af de øvrige A-aktionærers planer om et salg af H+H til en industriel aktør.

Kresten Bergsøe Andersen sad i bestyrelsen som repræsentant for boet efter Ruth Riis Hansen, der sidder på 52 % af A-aktierne, der kontrollerer 75 % af stemmerne i H+H.


Læs mere:
Investorer raser over opkøbsforsøg
Investor vil skyde 500 millioner i H+H

Kilde: Børsen / Ritzau / H+H

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078