23948sdkhjf

White Arkitekter vinder stor opgave i England

Den københavnske tegnestue skal forvandle den to kilometer lange mole i Southend-On-Sea til en moderne attraktion med levende promenadestrøg.
Ud af i alt 74 forslag lykkedes det forleden White Arkitekter at blive udvalgt til at designe et omfattende fornyelsesprojekt i Southend-On-Sea, ca. 50 km øst for London.

Tegnestuen skal forvandle byens stolthed, den over to kilometer lange forlystelses-mole fra 1835, til et levende oplevelsesstrøg med blandt andet kulturcenter, udendørsteater og restaurant:

- At vinde konkurrencen om Southend er vores hidtil største skridt mod international anerkendelse, fastslår administrerende direktør Frans Andersen.

Konkurrencen markerer et stærkt ønske fra Southend-On-Sea’s side om at puste nyt liv i og omkring molen. Målet er at skabe en moderne attraktion med historisk forankring, som både kan tiltrække besøgende og vække stolthed blandt byens indbyggere.

- Vi foreslår, at pieren udvikles til et levende promenadestrøg, som på sigt fyldes med spændende aktiviteter hele vejen ud til spidsen af pieren.

- Længst ude skaber vi et fantastisk mødested, et torv for både turister og beboerne i Southend-On-Sea, forklarer landskabsarkitekt Niels de Bruin, der sammen med Fredrik Pettersson har været ansvarlig for det vindende forslag.

Projektet er designet med naturlige materialer, som kan tåle det barske og fugtige klima uden krav til vedligeholdelse. Bygningerne bliver energieffektive og forsynes med vedvarende energi, vindkraft og varme fra havvandet – alt for at sikre et CO2 neutralt miljø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156