Tæppeproducent halvvejs mod CO2-neutral produktion
InterfaceFLOR har nu tilbagelagt de første 15 år af rejsen på vejen mod at blive fuldt ud bæredygtig. Virksomheden satser på at nå målet senest i 2020.
Det blev startskuddet til projektet ”Mission Zero”, der handler om at skabe en bæredygtig virksomhed. Projektet blev indledt den 31. august 1994 og blev fastlagt til at vare 25 år. Senest i 2020 vil virksomheden være bæredygtig – forstået på den måde, at man ikke sætter sig ét eneste negativt miljøspor.
InterfaceFLOR er nu mere end halvvejs med at realisere Mission Zero. Fx er udledningen af drivhusgasser reduceret med 67 % siden 1996, og samtidig drives virksomhedens fabrikker i Europa 100 % med energi fra vedvarende energikilder.
Op til 74 % genanvendt materiale
Senest har InterfaceFLOR introduceret to nye teknologier til reduktion af spild i fremstillingsprocessen. Den ene er en specielt fremstillet skæremaskine, der er baseret på ultralydsteknologi fra NASA. Den nye skæremaskine fordobler outputtet, reducerer energiforbruget og eliminerer 310 tons spild årligt fra fremstillingsprocessen i Europa.
Det andet tiltag er ”Cool Green”, som er et system, der for første gang gør det muligt for virksomheden i Europa at genanvende produktionsspild og brugte tæpper i fremstillingen af nye tæppefliser. Cool Green vil gøre det muligt at øge andelen af genanvendt materiale, så bagsiden på InterfaceFLORs tæpper vil indeholde helt op til 74 % genanvendt materiale.
Om virksomheden
InterfaceFLOR er en division i Interface Inc. med hovedkontor i Atlanta, USA. InterfaceFLOR er verdensledende inden for udvikling og produktion af tæppefliser og andre modulopbyggede gulvløsninger.
Interface er en global virksomhed med produktionsfaciliteter på fire kontinenter og kontorer i over 100 lande. Det danske kontor er beliggende på Dampfærgevej på Østerbro i København.