Lufthavn investerer 2,6 milliarder
Som led i en langvarig prisaftale har København Lufthavn forpligtet sig til at investere mere end 2,6 mia. kroner i udbygning og forbedring af infrastrukturen.
Aftalen medfører, at prisstrukturen omlægges pr. 1. oktober 2009, og at priserne herefter fastfryses frem til april 2011.
Til gengæld forpligter lufthavnen sig til at investere over 2,6 mia. kroner i udbygning og forbedring af infrastrukturen i aftaleperioden:
- I de næste fem år kommer vi årligt til at investere cirka 500 mio. kroner i blandt andet bagagehåndtering, flybroer, gates og check-in faciliteter til gavn for flyselskaber og passagerer. Disse investeringer skal være med til at styrke Københavns Lufthavn i den øgede konkurrence med andre nordeuropæiske lufthavne, siger administrerende direktør Brian Petersen.