23948sdkhjf

Vindere af Holstebro-arena udpeget

Onsdag aften satte Holstebro Kommune navn på arkitekt, totalentreprenør og ingeniør til byens kommende sportsarena, der får plads til 3.500 tilskuere.
Ud af syv indkomne forslag offentliggjorde Holstebro Kommune onsdag aften, at det bliver et konsortium bestående af PLH Arkitekter, Jacobsen & Blindkilde A/S og Viborg Ingeniørerne, der skal stå for opførelsen af byens nye elitesportsarena:

- Projektet er udpeget som det bedste projekt inden for den økonomiske ramme. Den enkle udformning sikrer stor fleksibilitet og stort potentiale for optimering. Samtidig opleves den afslappede planløsning og åbne uformelle fremtoning som svarende til de forventninger, man måtte have til en nutidig sportsoplevelse, og imødekommer i vid udstrækning de krav, der i dag stilles til en ny sportsarena, lyder det i bedømmelsen.

Hallen, der får plads til 3.500 tilskuere, har et budget på 50 mio. kroner og skal stå færdig 1. november 2010.

Udover Jacobsen & Blindkilde var A. Enggaard, Gråkjær, Jens Jensen, MT Højgaard, NCC Construction Danmark samt Raunstrup prækvalificeret til at byde på opgaven. Dommerkomiteen kendte dog ikke firmaernes navne bag de projekter, der blev vurderet i løbet af onsdagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094