23948sdkhjf

Moe & Brødsgaard køber Roskilde-virksomhed

Med overtagelsen af Bay & Elkjær styrker det rådgivende ingeniørfirma sig markant i det vestsjællandske område.
Moe & Brødsgaard forstærker den lokale forankring på Vestsjælland ved overtagelsen af virksomheden Bay & Elkjær i Roskilde.

Bay & Elkjær har eksisteret i 50 år og tilfører Moe & Brødsgaard et stort netværk og otte erfarne medarbejdere:

- Moe & Brødsgaard har altid fokus på at udvikle forretningen både via organisk vækst i organisationen og via overtagelser. Vi vil gerne være lokalt forankrede, da vi mener, at tæt dialog fører til optimale løsninger, siger administrerende direktør Christian Listov-Saabye.

Bay & Elkjærs daglige leder Steen Birk indtræder i ledelsen hos Moe & Brødsgaard som regionschef, og han ser store perspektiver for fremtiden:

- Som en del af Moe & Brødsgaard kan vi tilbyde eksisterende og kommende kunder flere kompetencer og et større bagland. Med Bay & Elkjær i Roskilde får Moe & Brødsgaard til gengæld et mere fintmasket Danmarkskort, så der er virkelig tale om, at begge parter vinder med denne aftale, forklarer Steen Birk.

Moe & Brødsgaard A/S er blandt Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med flere end 320 ansatte i København, Århus, Aalborg, Fredericia og Oslo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079