Østjyder henter opfinderpris for intelligent vindue
PHI Invention vandt onsdag andenpræmien på 112.000 kroner i HI 09’s opfinderkonkurrence for sin intelligente vinduesløsning ”iblind”.
Førstepræmien på 214.000 kroner gik til århusianske Nabto ApS, der har opfundet en it-løsning, som gør det muligt at kommunikere direkte mellem to pc'er og mellem pc'en og mobiltelefonen eller andre elektroniske apparater, der er koblet på nettet.
Andenpræmien blev tildelt PHI Invention fra Rønde, som har udviklet vinduet ”iBlind”; et intelligent vindue, som hurtigt og nemt kan skifte fra at være gennemsigtigt til delvist eller totalt uigennemsigtigt. Herved kan man slippe for gardiner, persienner, markiser og andre former for solafskærmning.
Opfinderkonkurrencen bød i år desuden på to helt nye opfinderpriser; forskningsprisen ”Incuba Science Park Specialpris” og miljøprisen ”Clean Tech”. Førstnævnte gik til Dexa Wave Energy ApS for et bølgeenergi-anlæg, mens miljøprisen blev tildelt københavnske Immeasure for ny metode, der kan revolutionere diagnostikindustrien. De to vindere løb hver især med 143.000 kroner.