Dronning Margrethe indviede onkologihus
Midt- og vestjyske kræftpatienter kan se frem til markant forbedrede forhold ovenpå gårsdagens indvielse af et nyt onkologihus ved Regionshospitalet Herning.
Med udvidelse af kapaciteten vil flere kræftpatienter komme hurtigere i behandling. Patienterne fra Midt- og Vestjylland skal således ikke længere køre til Århus 20 til 25 gange for at få stråler i blot ti minutter.
Byggeriet blev igangsat tilbage i 2007 og er blevet til i samarbejde mellem Hospitalsenheden Vest og Onkologisk afdeling på Århus Universitetshospital.
Kilde: Region Midtjylland