23948sdkhjf

Supersygehus på vej med nyt udbud

Torsdag den 16. marts inviterer Region Nordjylland til informationsmøde.

Det sker i anledning af, at regionen i løbet af foråret udbyder en række fagentrepriser på to bygninger til det nye universitetshospital i det østlige Aalborg, hvor opførelse af råhus og lukning af facader er i fuld gang.

Ifølge projektdirektør Niels Uhrenfeldt prioriteres dialogen med byggebranchen højt. Han har indtrykket af, at aktørerne i branchen er opmærksomme på det nordjyske hospitalsbyggeri, men erkender samtidig at der er mange andre projekter at dele opmærksomheden med.

- Så det er vigtigt, at de mange entreprenører har hospitalsbyggeriet i Aalborg med i deres planer. Vi vil jo gerne have mange og konkurrencedygtige priser på de forskellige opgaver, så vi kan overholde budgetterne, siger Niels Uhrenfeldt.

Han oplyser, at den næste licitation på Nyt Aalborg Universitetshospital omfatter aptering af akutmodtagelsen på 15.000 kvadratmeter samt et hus på 20.000 kvadratmeter med operations-, laboratorie- og røntgenfaciliteter.

Informationsmødet afholdes torsdag 16. marts kl. 13-15 i Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup. Bygherre fortæller om udbuddene og den digitale udbudsstrategi.

Fakta om Nyt Aalborg Universitetshospital, NAU

Byggeriet omfatter samlet 170.000 kvadratmeter og forventes afsluttet i 2020. Budgettet udgør 4,77 milliarder kroner (2016).

Rådgiver på NAU er konsortiet Indigo 2012 I/S, der består af Århus Arkitekterne, Creo Arkitekter, Schmidt Hammer Lassen Architects, NNE Pharmaplan, Royal Haskoning, Oluf Jørgensen og Brix og Kamp samt underrådgiverne Norconsult, Implement Consulting Group, Arkitekterne Bjørk & Maigaard og Kirstine Jensens Tegnestue.

Byggeriet blev igangsat i sommeren 2015 og udbydes løbende i fagentrepriser

Foruden det somatiske hospital opføres et 30.000 kvadratmeter stort psykiatrisk hospital over tre etaper med forventet afslutning i 2024.

Friis & Moltke er totalrådgiver på psykiatrihospitalet og har Moe, Møller og Grønborg samt OEC Consulting som underrådgivere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094