23948sdkhjf

Boasbyg har fine anmeldelser trods ydmygelse på TV

Boasbyg har fine anmeldelser på håndværker.dk. Selvom André Boas blev udstillet på TV, vil han ikke bruge anmeldelserne
André Boas blev med egne ord udstillet som en idiot i TV 2-programmet ’Danmark mod Østeuropa’ i januar.
”Svineri”, har en mester kaldt André Boas arbejde på Mester Tidendes hjemmeside.

– Det er ærgerligt, at 41 års arbejde skal slutte med, at jeg bliver udstillet som en idiot, sagde André Boas til Mester Tidende 1. marts. Men ikke desto mindre så er kunderne tilsyneladende tilfredse med Boasbyg ApS arbejde. Ud af 12 anmeldelser har virksomheden i gennemsnittet fået 4,3 stjerner ud af fem mulige på håndværker.dk.

Som Mester Tidende tidligere har kunnet fortælle, så er den dårlige omtale, han og hans firma fik i TV 2 nu ved at koste hans virksomhed, Boasbyg ApS, livet. Det på trods af anmeldelserne på håndværker.dk. tilsyneladende er ganske fornuftige.

Kunder er yderst tilfredse
Håndværker.dk er en forbrugerrettet hjemmeside og på linje med f.eks. Smiley-portalen Anmeld-Håndværker.dk, er det forbrugere, der anbefaler håndværkere til andre forbrugere på Håndværker.dk. Det gør de ud fra det arbejde de har fået udført af håndværkerne, og her har Boasbyg ApS arbejde bl.a. fået disse vurderinger:

”Udskiftning af stort stuevindue. Det blev udført professionelt og med et pænt resultat.”, skrev en kunde, der gav fire stjerner

”Jeg har været yderst tilfreds med arbejdet samt planlægningen!”, skriver en anden kunde, som gav fem stjerner, mens en tredje, som igen gav fire stjerner, skrev:
”Samlet set en tilfredsstillende udførsel af opgaven og en fornuftig pris”.

Burde anmelde kunder
Selvom anmeldelserne smigrer André Boas, og han er glad for den positive omtale, er det ikke noget han tillægger særlig stor vægt. Han ser primært anmeldersiderne som en trend, der breder sig overalt.

– Håndværker.dk er en del af vores markedsføringsstrategi. Der ligger et link i fakturaerne, som vi sender ud, og det er da dejligt med de positive ord. Men du kan jo snart ikke købe en hotdog ved pølsevognen længere, uden at du bliver bedt om at anmelde den, så omtalen på håndværker.dk er ikke noget, jeg vil bruge penge på at annoncere med i aviserne, siger han, inden han fortsætter:

– Der burde måske laves en portal, hvor man kan anmelde kunder. Det tror jeg, at mange mestre ville være glade for.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.874