23948sdkhjf

Nye rammer til kreative kræfter

Platform4, der er en rugekasse for kreative teknologi- og kunstprojekter i Aalborg, slår nu dørene op for 900 nyrenoverede m2 med work spaces til byens kreative vækstlag.
Fra fredag den 28. august kan studerende, iværksættere og andre med en kreativ idé låne én af 49 nyoprettede arbejdsstationer i det såkaldte Platform4 i Aalborg.

Platform4, der så dagens lys for 1½ år siden, har hjemme i et tidligere pakhus, hvor den 900 m2 1. sal netop er blevet renoveret og godkendt til at huse kreative projekter, udstillinger, workshops, seminarer og mindre events.

- Platform4 er på kort tid blevet et fyrtårn for Aalborg, og vi har med stor glæde og interesse fulgt den livlige aktivitet på Østre Havn. Men med åbningen af den store 1.sal med arbejdsstationer til spændende projekter har vi nået en milepæl for Platform4, der giver mulighed for at sende endnu kraftigere trykbølger ud i byens kulturelle og kreative miljøer, siger konsulent Tonny Skovsted Thorup fra Aalborg Kommune.

Platform4’s hovedfokus er performativ arkitektur, elektronisk lyd og digital kunst, og der er foreløbigt truffet aftale med otte studieretninger på Aalborg Universitet om brugsret til arbejdsstationerne.

- Rent praktisk er store lokaler med højt til loftet ikke noget, der hænger på træerne for studerende. Dertil kommer, at Platform4 er en smeltedigel for Aalborgs kreative kræfter, og jeg forudser en masse synergieffekter og samarbejder på tværs af såvel studieretninger som med de øvrige kreative iværksættere i huset. De skæve idéer får med åbningen af disse lokaler et helt andet potentiale for at vokse sig store og stærke, siger Lasse Andersson, adjunkt ved Institut for Arkitektur og Design.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109