Make-over til 32 nordjyske jernbanebroer
Banedanmark er netop gået i gang med en omfattende renovering af 32 jernbanebroer langs banestrækningen i Vendsyssel.
I øjeblikket arbejdes på strækningen Sindal-Hjørring, hvor to vejbærende broer skal renoveres, mens to andre skal udskiftes helt.
- Det vil ikke berøre togtrafikken ret meget. Den vil foregå normalt med en mindre hastighedsnedsættelse. Alle broer er vejførende, og udskiftningen af de to broer foregår i de togfrie timer om natten, oplyser projektleder Jens Marcussen.
Til efteråret påbegyndes arbejdet med yderligere tre broer ved Tolne og seks andre broer i og ved Brønderslev.
Ved udgangen af 2012 skal al nordjysk renoveringsarbejde være tilendebragt.
Kilde: Nordjyske.dk