23948sdkhjf

Kvindelige værdier reformerer tømrerfirma af nødvendighed

N.H. Hansen & Søn kan fejre 100 års jubilæum – og det med en kvinde ved roret. Et af landets ældste byggefirmaer har undergået en usædvanlig forvandling, hvor konservatisme og nytænkning forenes i et skønsomt hele.
Tømrervirksomheden N.H. Hansen & Søn kan i år fejre 100 års jubilæum. I direktør stolen sidder fjerde generation i lige linje, oldedatteren Mariannne Hemicke Rysgaard. Der har hun siddet siden 2001. Og i tiden efter har virksomheden gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling.

Langt hen af vejen har Marianne Hemicke Rysgaad holdt fast i den konservative tradition og har lært ikke at slå om sig med arme og ben og ikke løbe store risici i håbet om den store gevinst. Men alligevel er det et nyt og mere moderne tømrerfirma, der i denne uge runder de 100 år i branchen.

N.H. Hansen & Søn er blevet arbejdsmiljøcertificerede – også for det psykiske arbejdsmiljø. Samtidig er der kommet flere personalegoder, og de ansatte har fået frihed under ansvar. Alt sammen et resultat af kvindelige værdier, men ifølge Marianne Hemicke Rysgaad har det ikke været hensigten:

- Jeg havde fire børn, da jeg blev direktør, og jeg gjorde det klart fra begyndelsen, at der også skulle være plads til et liv ved siden af. Jeg kunne ikke som mine forgængere bruge al min tid på firmaet. Derfor var det nødvendigt, at de ansatte selv tog et ansvar for de opgaver, de var i gang med. Men jeg har også været begunstiget med de folk, jeg har omkring mig, siger Marianne Hemicke.

Kilde: Berlingske Business

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078