23948sdkhjf

3XN bag luksushotel i Cairo

De danske arkitekter skal tegne et 5-stjernet hotel for det internationale konferencecenter, CICC, i den egyptiske hovedstad.
Det egyptiske konferencecenter, CICC, har lanceret det ambitiøse projekt ”Cairo Expo City”, der skal være med til at stadfæste positionen som et af Afrikas førende udstillings- og konferencecentre.

Til det formål skal et nyt 5-stjernet hotel stå klar til brug i 2011, og det bliver danske 3XN, der skal tegne det luksuriøse hotelbyggeri.

Det er planen, at det 31.000 m2 store hotel skal integreres i et større parkområde med swimmingpools, tennisbaner og en række andre eksklusive faciliteter.

Om 3XN
3XN blev grundlagt som Nielsen, Nielsen og Nielsen i Århus tilbage i 1986. Ni år senere blev tegnestuen omdannet til et aktieselskab og beskæftiger i dag 100 ansatte fordelt på to adresser i henholdsvis Århus og København.

3XN er for øjeblikket blandt andet involveret i opførelsen af Nordens største hotel ved Bella Center i København.
Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11