23948sdkhjf

Arkitektfirma satser på viden

I stedet for at skære ned har Bjerg arkitektur valgt at ruste sig til bedre tider gennem videreuddannelse og kompetenceudvikling.
Der er lidt længere mellem ordrerne for tiden, men i stedet for at tilpasse organisationen har Bjerg arkitektur valgt at ruste sig til bedre tider.

Således har den nordjyske tegnestue udnyttet sin ledige kapacitet til at opgradere medarbejdernes kompetencer og viden gennem videreuddannelse:

- Netop nu fejrer vi, at tre medarbejdere har afsluttet videre uddannelse. Én medarbejder har gennemført to års MBA-uddannelse med fokus på strategisk udvikling og forandringsledelse, én har gennemført uddannelse til byggeøkonom, og én har gennemført videreuddannelse i Tyskland og er blevet den ene af landets to certificerede passivhus-specialister, fortæller indehaver Kjeld Bjerg.

Han oplyser, at virksomheden - trods et par år med markant nedgang i opgaverne - stadig har lidt på kistebunden, og tegnestuens speciale inden for blandt andet miljøvenlig projektering og passivhuse har gjort det muligt at opretholde et rimeligt aktivitetsniveau.

Bjerg arkitektur har afdelinger i Hjørring, Aalborg, København og Warszawa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079