23948sdkhjf

Direktion overtager kriseramt arkitektfirma

Efter et 2008-underskud på 23 millioner kroner er DAI Gruppen A/S nu opløst og overtaget af tre ledende medarbejdere.
Et større underskud i regnskabsåret 2008 gjorde det nødvendigt med en kapitalindsprøjtning på 20 millioner kroner hos arkitektfirmaet DAI Gruppen.

Disse midler har direktørerne Per Wohlert, Erik Hansen og Jørgen Therkelsen tilført via et nyoprettet fælles holdingselskab, der således har overtaget ejerskabet af virksomheden.

Som led i omstruktureringen er firmanavnet endvidere ændret fra DAI Gruppen A/S til d.a.i arkitekter & ingeniører:

- Vi tror på virksomheden og har med den nuværende ordrebeholdning sikret indeværende års omsætning. Medarbejderne har stået sammen og givet et værdifuldt bidrag til, at flest mulige arbejdspladser kunne opretholdes. Hvis ikke det havde været for flere tilpasninger i organisationen og medarbejdernes velvilje, så ville det have været meget svært at redde virksomheden, siger administrerende direktør Jørgen Therkelsen til Midtjyllands Avis.

DAI var tidligere ejet af Fonden Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor og har otte afdelinger - alle i Jylland. Pt. er der 75 medarbejdere, hvoraf størsteparten arbejder i Silkeborg.

Kilde: Midtjyllands Avis

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125