23948sdkhjf

Århus præsenterer ambitiøs anlægsplan

Det sociale område i Århus får i løbet af de kommende 10 år 750 mio. kroner til renovering og nybyggeri.
Rådmand Laura Hay fremlagde mandag en storstilet anlægsplan for det sociale område i Århus. Planen til 750 millioner kroner skitserer de næste 10 års renoveringer og nybyggeri.

Anlægsplanen indeholder 35 forslag i prioriteret rækkefølge, og skal blandt andet ses som et led i byrådets beslutning om at fremrykke bygge- og anlægsprojekter for at sparke gang i beskæftigelsen.

- Byggebranchen er trængt, så hvis kommunen kan sætte spaden i jorden tidligere end ellers, skal vi naturligvis gøre det, siger Laura Hay ifølge Århus Kommunes hjemmeside.

De 750 mio. kroner skal blandt andet være med til at genoprette nedslidte bygninger, skabe tidssvarende og funktionelle sociale tilbud samt at bygge boliger med fokus på pleje, omsorg og sundhed.

Planen fungerer som et såkaldt "aktivt redskab" og vil på den baggrund blive revideret hvert andet år.

Kilde: Århus Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077