Fem konsortier dyster om skøjtearena
Haderslev Kommune har udvalgt fem hold af selskaber til at komme med bud på, hvordan nye isarena i Vojens skal se ud – og hvad den skal koste.
13 levede op til alle kommunens krav, og følgende fem teams er nu udvalgt til næste runde:
• Hoffmann A/S, Arkitema K/S og M Arkitekter A/S, Rambøll Danmark A/S.
• E. Pihl & Søn A/S, PLH Arkitekter A/S og Gjørts Pank & Partnere A/S, Cowi A/S.
• MT Højgaard A/S, Aarstiderne Arkitekter og Arkitektfirmaet Kleemann, Sloth Møller / Esbensen.
• K.G. Hansen & Sønner A/S, Arkitektfirmaet Kjaer og Richter A/S, Grontmij/Carl Bro A/S.
• Enggaard A/S, C.F. Møller A/S, Hundsbæk & Henriksen A/S.
Arenaen får 4.000 tilskuerpladser, fordelt med halvdelen stående og halvdelen som siddepladser. Derudover klubfaciliteter, VIP-faciliteter, Sky-boxe og servicefaciliteter.
- Kort sagt vil vi have nogle bud på en is-arena, der er både er vært for store sportslige begivenheder på elite-niveau og ramme om et levende socialt og kulturelt liv. En arena, der samtidig profilerer kommunen og er til glæde for dens borgere, siger Jens Christian Gjesing, formand Erhvervs- og Kulturudvalget i Haderslev Kommune.
Tilbud fra totalentreprenørerne skal afleveres den 17. september 2009, mens valget af det endelige projekt ventes truffet den 9. oktober. Is-arenaen skal stå klar til indvielse i februar 2011.