Sjælsø med stort retail-salg i Norge
Ejendomsudvikler-koncernen har netop afhændet tre retail-ejendomme under opførelse for i alt 175 mio. norske kroner.
Ejendommene, der har et samlet areal på 13.500 m2, er beliggende i Gjøvik, Moss og Porsgrunn. Prisen er offentliggjort til 175 mio. norske kroner, og overtagelsen vil finde sted i takt med, at de pågældende byggerier færdiggøres.
Sjælsø oplyser, at der i alle ejendomme er indgået langvarige lejekontrakter med solide detailhandelskæder som Jysk, Monter Stormarked og Lefdal Elektromarked.
Salget giver ikke anledning til ændringer i forventningerne til årsregnskabet. Disse lyder således fortsat på et positivt resultat før eventuelle værdireguleringer/nedskrivninger og skat.