23948sdkhjf

Vinduesfabrik har fuld fart på ansættelserne

Hos Dana Vinduer A/S nyder man godt af renoveringspuljen og boligejernes øgede fokus på energibesparelser. Ordrebeholdningen stiger støt, og siden 1. april er medarbejderstaben mere end fordoblet.
Da Peter Vinther og Finn Møller i slutningen af marts overtog resterne af konkursramte Dana Vinduer var det - på trods af byggekrisen - med en god fornemmelse i maven.

De første små tre måneder som virksomhedsejere har da også bekræftet dem i, at de har lavet en fornuftig investering. Netop nu oplever Dana Vinduer nemlig en pæn vækst i antallet af nye ordrer:

- Fremgangen skyldes flere forskellige faktorer, som har sat ekstra skub i produktion og salg af vinduer og døre, siger Finn Møller og fremhæver renoveringspuljen samt boligejernes generelt stigende fokus på energiforbrug og dermed mere miljørigtige løsninger.

Et håndgribeligt tegn på fabrikkens fremgang kan aflæses direkte i lønningslisten, hvor der i dag står opført 26 medarbejdere mod 12 for tre måneder siden.

Vi har set bunden og kan nu kigge opad
Hvor stor en del af fremgangen, der reelt skyldes renoveringspuljen, er naturligvis umuligt at svare på.

Skeptikere vil hævde, at puljen er med til at skabe en kunstig opblomstring i markedet, men omvendt vidner nye tal fra IFKA om en kraftig stigning i antallet af boligejere, der går med planer om at udskifte deres vinduer.

Finn Møller er da også overbevist om, at branchen generelt har lagt det værste bag sig:

- For vores branche tror jeg, vi har set bunden og igen kan begynde at se opad. Flere politiske initiativer er ved at få en positiv virkning på udviklingen. Nu mangler vi blot mere stabile forhold på arbejdsmarkedet. Så tror vi også på, at forbruget igen vil stige, og at økonomien løfter sig, lyder vurderingen.

Dana-ejeren tror ikke, at der bliver tale om et hurtigt opsving, men snarere en gradvis og afdæmpet stigning:

- Det mener vi også, er til størst gavn for helheden. Vi har absolut kun grund til at være positive og optimistiske, selv om 2009 nok for mange bliver en kamp at komme igennem, slutter Finn Møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.366