23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder i byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Blücher Metal A/S
Henning Aagaard Rasmussen er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Blücher producerer afløb, afløbsrender og afløbsrør i rustfrit stål til vvs-entrepriser i badeværelser og erhvervsbyggeri.

Danmarks Eksportråd
Jarl Frijs-Madsen er udnævnt til chef for Danmarks Eksportråd og dermed daglig leder af Udenrigsministeriets kommercielle arbejde inden for blandt andet eksportfremme og handelspolitik.

Danmarks Eksportråd har 350 medarbejdere og yder service til danske virksomheder og udenlandske investorer gennem 90 repræsentationer på over 60 markeder.

H+H Danmark A/S
Martin Busk Andersen er udtrådt af bestyrelsen og afløses af Thomas Terndrup-Larsen.

H+H producerer porebeton.

Hoffmann A/S
Terje Richard Venold er udtrådt af bestyrelsen. Han afløses af Per Ingemar Persson, som samtidig udnævnes til ny formand.

Hoffmann er et datterselskab af Norges største entreprenør og ejendomsudvikler Veidekke ASA.

Håndværksrådet
Mads Engberg er udnævnt til ny chefanalytiker. Han har siden 2006 været ansat i Håndværksrådet som økonom og er arkitekten bag "Håndværksrådets 13 bud på en SMV-venlig udbudspolitik".

Håndværksrådet er organisation for de små og mellemstore virksomheder i Danmark og har til formål at sikre virksomhederne de bedste betingelser for vækst og udvikling.

Kuben Management
Henrik Rossen tiltræder 1. august som administrerende direktør for Kuben Management. Han har de seneste to år været administrerende direktør for projektudviklingsselskabet Proark Projects og har tidligere blandt andet været direktør for Cowis byggedivision.

Kuben opererer inden for management, byg, ejendomsadministration samt drift & vedligehold.

Realdania
Jesper Nygård er udnævnt som ny bestyrelsesformand. Han har været fungerende formand, siden Jean Brahe den 20. maj trak sig fra bestyrelsen.

Jesper Nygård er administrerende direktør hos boligadministratoren KAB og har været medlem af Realdanias bestyrelse siden 2003.

Realdania støtter almennyttige formål i Danmark inden for det byggede miljø.

Rockwool Scandinavia
Bjørn Rici Andersen, 39 år, er ansat som ny produktionsdirektør. Han har arbejdet hos Rockwool siden 1994 og kommer senest fra en stilling som operations director for Rockwool Great Britain.

Rockwool er verdens største producent af stenuld.

Sanistål
Torben Thyregod er tiltrådt som ny økonomidirektør. Han har tidligere været viceadministrerende direktør og CFO for Københavns Lufthavne. Hos Sanistål afløser han Henning Vilslev, der fratræder af helbredsmæssige årsager.

Sanistål er grossist inden for værktøj, vvs, stål og badeartikler.

Statens Ejendomssalg A/S
Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Statens Ejendomssalg - også kendt som Freja - udvikler og videresælger ejendomme for den danske stat.

ThyssenKrupp Elevator A/S
Torbjørn Endrerud, Norge, er fratrådt som formand men forbliver i bestyrelsen. Geir Johannes Hansen, Hans Lødrup og Thomas Halken er alle udtrådt af bestyrelsen, hvor de afløses af Ove Villefrance Beier Madsen (ny formand), Marcys André Ketter og Helmut Karl Müller.

Samtidig er Thomas Halken indtrådt som medlem af direktionen og ny administrerende direktør.

ThyssenKrupp udvikler blandt andet elevatorer, rulletrapper og monolifte.

Wuppi A/S
Claus Omann er udtrådt af bestyrelsen og afløses af Fleming Grunnet.

Wuppi har til formål at etablere en landsdækkende indsamlings- og genanvendelsesordning for byggeaffald af hård PVC i Danmark. Bag selskabet står den samlede branche af producenter og importører af hårde PVC-byggeprodukter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078