23948sdkhjf

Inter Gruppen stifter nyt selskab

Målet er at hente langt flere opgaver uden for koncernen, der netop har offentliggjort et 2008-overskud på 2,3 mio. kroner efter skat.
Ejendoms- og udviklings-koncernen Inter Gruppen Ikast A/S har stiftet selskabet Inter Gruppen Totalentreprise A/S, der - ud over at bygge for moderselskabet - får til formål at hente opgaver uden for koncernen. Det skriver Erhvervsbladet i dag.

- Vores byggeafdeling har i flere år udelukkende stået for totalentreprisen på vores egne byggerier, som både omfatter boliger og erhvervsbyggeri. Derfor har den i dag mange kompetencer, som vi ønsker at udnytte fuldt ud - sammen med de synergier det skaber inden for eksempelvis vores kontaktnetværk og økonomi, siger direktør Michael A. Christensen til avisen.

Nyt overskud i 2008
Inter Gruppen Ikast A/S investerer i bolig- og erhvervsejendomme og administrerer i dag over 250 lejemål i Jylland. Desuden beskæftiger Inter Gruppen A/S sig med projektering, opførsel samt køb og salg af bolig- og erhvervsejendomme.

Det netop offentliggjorte 2008-regnskab viser et overskud på 2,3 mio. kroner efter skat, hvilket er godt tre millioner lavere end sidste år. Set i lyset af finanskrisen er man dog godt tilfreds med resultatet, lyder ledelsens kommentar.

Kilde: Erhvervsbladet / www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.709