23948sdkhjf

Asfaltindustrien: Hvor er pengene?

I foråret aftalte kommunerne og regeringen, at kommunerne kunne bruge to mia. kroner ekstra til veje og anlæg. Men pengene mærker asfaltindustrien - ligesom andre anlægsvirksomheder - ikke meget til.
Asfaltindustrien - den danske asfaltbranches erhvervs- og arbejdsgiverorganisation - har netop udarbejdet en ny analyse, som viser, at der spares på vejvedligeholdelse som aldrig før.

I 2008 var asfaltproduktionen således 2,9 mio. ton, hvilket er et fald på 8 % i forhold til 2007, og i industrien frygter man, at udviklingen kan få kostbare konsekvenser:

- Det bekymrer os meget, fordi vi risikerer at dygtige medarbejdere nu siver til andre brancher – eller ud i arbejdsløshedskøerne. Medarbejder som vi har brugt mange kræfter på at uddanne, og som vi risikerer at komme til at mangle, når anlægsarbejderne kommer i gang igen, siger administrerende direktør hos Asfaltindustrien, Anders Hundahl, og fortsætter.

- Vejdirektoratet, som i starten af året fik 625 mio. kroner til broer og veje, har faktisk sat gang i noget asfaltarbejde rundt omkring, mens vi desværre ikke kan mærke meget til øget aktivitet i kommunerne. Det er paradoksalt, fordi efterslæbet i netop kommunerne er meget stort – og betydeligt større end på statsvejene, forklarer han og påpeger, at kommunerne simpelthen ikke har formået at løfte arven efter amterne.

Anders Hundahl fastslår, at investeringer i vedligeholdelse af landets infrastruktur kan være med til at vise vejen ud af krisen:

- Vi støtter derfor Dansk Byggeri i opfordringen til regering og kommuner om at tage skeen i den anden hånd og komme i gang med at sikre veje og vedligeholdelse, slutter han.

Kilde: Asfaltindustrien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156