23948sdkhjf

Vesla sætter kursen mod fortsat vækst

Nye folk på ledende poster samt en udvidelse af domicilet i Videbæk skal videreføre de senere års positive udvikling hos gulventreprenøren.
- Vores ordreindgang er rimelig for tiden, og det giver os en stærk tro på fortsat vækst, også i tiden fremover.

Benny Andersen, administrerende direktør hos Vesla A/S, ser masser af spændende udviklingsmuligheder for sin virksomhed, der er blandt Nordens førende entreprenører inden for fugefri erhvervsgulve.

Vesla er netop nu i gang med at udvide domicilet i Videbæk med en ekstra etage, og i løbet af foråret har man endvidere ansat nye ledende medarbejdere på udvalgte nøgleposter.

Således er Kurt Laursen tiltrådt som entreprisechef hos Vesla Gulv-teknik, der sammen med Vesla Coating udgør selskaberne under moderselskabet. Kurt Laursen kommer fra en stilling som projektchef hos KPC Byg, hvor han har været i 7 år, og før dette har han arbejdet 5 år i entreprenørbranchen i Sverige.

Samtidig er Jens Peter Jensen tiltrådt som salgschef i begge selskaber. Han kommer fra en stilling hos Modulvognen og har før det været 14 år hos Primo Gruppen, hvor han fungerede som international salgschef.

Kilde: Vesla A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079